Jakkesættets historie

Jakkesættet er hverdagsbeklædning for rigtig mange mænd, som har det på i forbindelse med deres arbejde. Selvom det ikke er tøj til hverdag, har de fleste mænd et jakkesæt hængende, fordi det er et sæt, der kan fås i så mange forskellige afskygninger, og som kan bruges til så mange forskellige begivenheder.

Men det er ikke kun i dag, at jakkesættet bliver brugt, det er tøj, der har en lang historie med sig.

Sådan startede det hele

De første jakkesæt blev set i 1600-tallet i England. Nærmere præcis var det i 1666 hvor kongen beordrede, at alle adelige skulle gå klædt i en sort vest. Det er dog først senere, i 1800-tallet, at beklædningen begynder at se ud, som vi kender det i dag.

Det sæt, vi kender i dag, består af en jakke, bukser og en vest, der er syet i det samme stof. Det var det, der kom frem i 1800-tallet, og som var anderledes end de forløbne 200 år. Dengang var tøjet syet af en skrædder, hvor det i dag er langt mere normalt med det maskinfremstillede tøj.

Udviklingen igennem jakkesættets historie

Hvor jakkesættet i dag kan passe til formelle begivenheder, og generelt udstråler prestige, var det en anden sag da det kom frem. Oprindeligt blev sættet brugt som afslappet tøj, mænd iførte sig på landet. Som tiden skred frem, og i sær efter både 1. og 2. verdenskrig, ændrede normerne sig og det blev mere acceptabelt, hvor man iførte sig jakkesættet.

Først blev det også brugt i byerne, og langsomt har det sneget sig ind i hjemmet. I dag kan jakkesættet bruges både til arbejde, bryllupper, begravelser, fest eller dåb.

Selvom selve sættet har været med os i mange, mange år, har moden gennem årene domineret og ændret på stilen af selve sættet. Et eksempel er moden, som blomstrede frem nogle områder i USA omkring 2. verdenskrig, hvor sættet var oversize. Både jakke og bukser var store og posede, og det blev forbundet med prestige, fordi der skulle bruges mere stof til dette end det traditionelle.

I dag er det mere omvendt slim fit-sættene, der er moderne. Her sidder både bukser og jakke stramt ind til kroppen. Uanset hvad moden dikterer i fremtiden, forsvinder jakkesættet nok ikke fra mænds klædeskabe foreløbigt.

Læs også: Køb af jakkesæt på DBA