Tøj til jobsamtale/arbejde

Når man skal til jobsamtale er det helt normalt at være nervøs og endda måske lidt usikker på sig selv. Det vigtige er, at man fremstår selvsikker. Dette kan man blandt andet gøre gennem sin påklædning.

En god påklædning giver det rette førstehåndsindtryk til arbejdsgiveren og kan være med til at sikre en person et nyt job. Du må ikke undervurdere betydningen af den rette påklædning, så det ser vi nærmere på her.

 

Det rette tøj til jobsamtalen

Når man er til jobsamtale, skal man huske, at førstehåndsindtrykket spiller en væsentlig rolle. Derfor har din påklædning og dit håndtryk især noget at skulle have sagt. Det er klart, at man skal være anstændigt klædt på til en jobsamtale, men i nogle situationer, skal man tænke lidt mere over sin påklædning end i andre.

Søger man et job i modebranchen, er det oplagt at vise og udtrykke sin personlighed gennem sin påklædning. I disse sammenhænge kan det rette tøj have en helt afgørende betydning for jobsamtalens udfald. Skal man til jobsamtale i en dyrerettighedsorganisation, er det ikke det oplagte valg at tage sin dyre pelsvest på osv.

Som udgangspunkt er en skjorte til mænd og kvinder et godt valg, men man skal også passe på at ikke være for fin eller gøre for meget ud af sig selv, så man giver et forkert indtryk til arbejdsgiveren. En afdæmpet stil er altid godt. Kvinder kan altid have nederdel eller bukser på, mens det er mest oplagt for mænd at have bukser på fremfor shorts.

Når man møder op til en jobsamtale er det vigtigt at have det rette tøj på. Først og fremmest kan det give ansøgeren lidt mere selvtillid, men det giver også arbejdsgiveren et indtryk af, at søgeren er et seriøst menneske og et kvalificeret bud, på den stilling man søger.

Tjek eventuelt vores tøjguide for gode råd.

 

Hvad kendetegner godt tøj til arbejde?

Det der kendetegner godt tøj til arbejdet, er noget, der er praktisk i forhold til det man laver. Bevæger man sig meget i løbet af dagen, bør man ikke have for tætsiddende tøj på, og er man frontpersonalet i en stor virksomhed, skal man være pæn og anstændig.

Endvidere skal man klæde sig i tøj, som man føler sig tilpas i, ellers kan arbejdsdagen blive lang og irriterende. I nogle brancher er det kutyme at man bærer skjorter og blazer, mens man andre steder kan ’nøjes’ med t-shirt og mindre fint tøj.

Meget afhænger af dit job og aktivitet gennem dagen. Godt tøj til arbejdet kendetegnes nemlig af, at det passer til arbejdssituationen. Husk altid at være forbedredt, hvis I fx. har planer om at få en øl efter arbejde fredag.